Aktiviteter til vikartimen
Samfundsfag
Demokrati, skat og samfundets regler. Tryk på en idé for at se, hvordan I kan lave aktiviteten.
Idéer til Samfundsfag
3 aktiviteter
Demokrati – din stemme er vigtig
Hvad går aktiviteten ud på?
Eleverne oplever, hvordan demokrati fungerer i praksis: Man kan stille forslag, begrunde sine meninger, stemme og blive hørt – også selvom ens forslag ikke får flest stemmer.
Det skal I bruge
- Tavle med to eller tre forslag at stemme om
- Små stemmesedler eller håndsoprækning
- En skål eller kasse som stemmeurne (valgfrit)
- Papir til argumenter (valgfrit)
Sådan gør I
- Start med spørgsmålet: Hvad betyder demokrati, og hvorfor er det vigtigt, at alle har en stemme? Forklar forskellen på at kunne sige sin mening og at få sin vilje.
- Præsenter et neutralt og fiktivt fælles valg, fx om en skole skal bruge et lille beløb på flere boldspil, en læsekrog eller kreative materialer.
- Del eleverne i små grupper. Hver gruppe vælger et forslag og forbereder to argumenter for det.
- Lad grupperne præsentere deres idéer. Giv plads til respektfulde spørgsmål, og mind om, at man godt kan være uenig uden at blive uvenner.
- Afhold en hemmelig afstemning. Tæl stemmerne på tavlen og vis, hvad flertal og mindretal betyder.
- Tal til sidst om, hvordan man tager hensyn til dem, der stemte på noget andet, og hvorfor det betyder noget at deltage i en afstemning.
Tilpas til klassetrin
- 0.–2. klasse: Stem om en ufarlig klasseaktivitet, fx højtlæsning eller en kort bevægelsesleg. Forklar, at alle får én stemme.
- 3.–6. klasse: Lad grupperne fremlægge forslag og argumenter. Tal om flertal, mindretal og det at lytte til hinanden.
- 7.–9. klasse: Drøft demokratiske rettigheder, repræsentation og hvorfor mindretals rettigheder stadig skal respekteres.
Godt at vide
Brug fiktive eller ufarlige skoleeksempler frem for at bede eleverne oplyse partipolitiske holdninger. Tilpas begreber som repræsentativt demokrati, flertal og mindretal efter alder.
Skat – hvad betaler vi til, og hvad får vi igen?
Hvad går aktiviteten ud på?
Eleverne lærer, hvad skat grundlæggende er, og hvordan skatteindtægter er med til at finansiere fælles opgaver. De diskuterer, at lande kan prioritere og finansiere offentlige ydelser forskelligt.
Det skal I bruge
- Tavle eller papir til fælles budget
- 100 papirlapper, brikker eller tegnede point
- Kort med valgmuligheder som skole, sundhed og veje (valgfrit)
Sådan gør I
- Spørg: Hvad er skat? Forklar kort, at personer og virksomheder betaler forskellige former for skat og afgifter, og at pengene bruges til offentlige opgaver og fælles ydelser.
- Skriv eksempler på tavlen: skoler, sundhedsvæsen, veje, ældrepleje, beredskab og kultur.
- Giv klassen et opdigtet budget på 100 point. Lad grupperne fordele point mellem de forskellige områder og begrunde deres valg.
- Bed grupperne præsentere deres prioriteringer. Hvad sker der, hvis man bruger flere penge på én ting og derfor har færre til noget andet?
- Sammenlign principperne i Danmark med et andet land, klassen vælger. Undersøg fx, om borgerne selv skal betale mere direkte for visse ydelser, eller om de finansieres i højere grad gennem skatter.
- Afslut med at tale om, hvorfor mennesker kan være uenige om skatter og fordeling, selvom de er enige om, at et samfund har brug for fælles tjenester.
Tilpas til klassetrin
- 4.–6. klasse: Fordel 100 tænkte kroner til skole, sundhed, veje og fritid. Tal om, at fælles udgifter betales sammen.
- 7.–9. klasse: Sammenlign overordnet forskellige landes prioriteringer. Tal om skat, velfærdsmodeller og at både skat og ydelser varierer.
Godt at vide
De 100 point er kun en øvelse, ikke et faktisk statsbudget. Brug opdaterede og troværdige kilder ved sammenligning af bestemte lande, og undgå at fremstille én skatteordning som den eneste rigtige.
Rødt lys, grønt lys – hvad må man, og hvad bør man?
Hvad går aktiviteten ud på?
En bevægelsesleg om hverdagsregler og sociale normer. Eleverne vurderer handlinger ud fra, om de er hensynsfulde, ikke i orden eller afhænger af situationen, og forklarer deres valg.
Det skal I bruge
- Tre farvekort eller skilte: grøn, gul og rød
- Et område hvor eleverne kan bevæge sig – eller sidde med kort
- En kort liste med hverdagssituationer til oplæsning
Sådan gør I
- Fortæl, at regler og love ikke er det samme som sociale normer. Nogle ting er direkte forbudte, mens andre mest handler om respekt og hensyn.
- Marker et grønt og et rødt område i lokalet, som i legen rødt lys/grønt lys. Tilføj gerne gult, så eleverne kan vise, at en situation er mere kompliceret.
- Læs en handling op, fx “at springe foran i køen”, “at holde døren for en anden” eller “at tale højt på biblioteket”.
- Eleverne går til den farve, de mener passer bedst, eller løfter det tilsvarende farvekort. Bed enkelte elever forklare deres valg.
- Fortsæt med flere eksempler: “at dele et billede af en ven uden at spørge”, “at hjælpe en person, der er faldet”, “at afbryde andre” og “at gå over for rødt lys”.
- Diskutér, om nogle situationer afhænger af sted, relation og sammenhæng. Er en uskrevne norm anderledes end en lov eller en skoleregel?
- Slut med, at eleverne selv finder på hverdagssituationer, som resten af klassen skal placere i rød, gul eller grøn.
Tilpas til klassetrin
- 0.–2. klasse: Brug enkle situationer som at vente på tur og hjælpe en klassekammerat. Vælg grønt eller rødt.
- 3.–6. klasse: Tilføj gult ved situationer, som afhænger af omstændighederne. Tal om forskellen mellem regler og god opførsel.
- 7.–9. klasse: Brug dilemmaer om sociale medier, privatliv og gruppetryk. Tal om forskellen mellem lov, regel og samfundsnorm.
Godt at vide
Skab en tryg stemning: Diskutér handlinger, ikke bestemte elever eller familier. Der kan være forskellige normer i forskellige fællesskaber. Alle skal kunne deltage uden at skulle bevæge sig mellem områderne.