Aktiviteter til vikartimen
Dansk
Ordlege, beskeder og kommaer. Tryk på en idé for at se, hvordan I kan lave aktiviteten.
Idéer til Dansk
3 aktiviteter
Klasserundbold – ord på bogstav
Hvad går aktiviteten ud på?
En ordleg med fart på. Klassen deles i to hold, og eleverne bevæger sig gennem fire poster ved hurtigt at finde ord i forskellige kategorier.
Det skal I bruge
- 4 posterskilte til hvert hold (fx dyr, grøntsager, tøj og farver)
- Tavle eller papir med de valgte bogstaver
- Plads til to parallelle baner i klasseværelset eller skolegården
- Evt. pointskema og tusch
Sådan gør I
- Del klassen i to hold, og lav en bane med fire poster til hvert hold. Vælg fire kategorier, fx dyr, grøntsager, tøj og farver. Køretøjer kan også bruges.
- Den første elev fra hvert hold stiller sig klar ved post 1. Resten af holdet står i kø og hjælper ikke med svarene.
- Læreren siger et bogstav, fx A. Eleverne skal hurtigt sige et ord, der passer til kategorien ved deres post – fx et dyr, der starter med A.
- Den elev, der først svarer korrekt, rykker én post videre. Den anden bliver stående og får en ny chance i næste runde. Brug nye bogstaver og tilpas kategorierne til de poster, eleverne står ved.
- Når en elev har gennemført alle fire poster, må den næste elev fra samme hold starte. Fortsæt, til alle har været igennem banen.
- Holdet, der først får alle sine elever igennem, har vundet. I kan også spille på tid og tælle gennemførte runder.
Tilpas til klassetrin
- 0.–2. klasse: Vis bogstavet og sig lyden højt. Brug enkle kategorier og lad evt. eleverne pege på billeder eller svare i makkerpar.
- 3.–6. klasse: Brug fire ordkategorier og lad eleverne finde ét korrekt ord hurtigt. Skift bogstav mellem runderne.
- 7.–9. klasse: Vælg sværere kategorier, fx fagord, historiske personer eller lande, og lad eleverne begrunde eller stave svaret korrekt.
Godt at vide
Hold posterne adskilt, så der ikke opstår sammenstød. Tilpas tempo og ordkategorier til klassetrinnet. Ved tvivl om et ord afgør læreren, om det godkendes.
Hvad betyder beskeden? – smileys og tone
Hvad går aktiviteten ud på?
Undersøg, hvordan smileys, punktum, udråbstegn og tegnsætning påvirker en besked, og hvordan modtageren kan forstå den anderledes end afsenderen.
Det skal I bruge
- Tavle eller skærm med korte eksempelbeskeder
- Papir og blyanter (valgfrit)
- Evt. emoji-kort til de yngste
Sådan gør I
- Skriv den samme korte besked på tavlen på flere måder, fx “Det er fint.”, “Det er fint!”, “Det er fint 😊” og “Det er fint 🙄”.
- Spørg eleverne: Hvad tror I, afsenderen mener? Hvordan vil modtageren føle sig? Kan den samme besked misforstås?
- Tal om, hvad forskellige smileys og tegn kan signalere, og om betydningen ændrer sig efter, hvem man skriver til.
- Vis en besked, hvor komma eller andre tegn mangler. Diskutér, hvordan modtageren kan læse den, og hvordan tegnsætning kan gøre budskabet tydeligere.
- Lad eleverne skrive én neutral besked og derefter lave to versioner med forskellige smileys eller tegn. Byt med en makker og fortolk beskederne.
- Saml op: Hvordan skriver vi tydeligt og venligt, når modtageren ikke kan høre vores tonefald?
Tilpas til klassetrin
- 0.–2. klasse: Vis smileys og korte sætninger, som vikaren læser højt. Tal om, hvordan modtageren kan føle sig.
- 3.–6. klasse: Sammenlign beskeder med og uden smileys, punktummer og kommaer. Lad eleverne omskrive en besked, så den bliver tydeligere.
- 7.–9. klasse: Undersøg ironi, misforståelser og tone i digitale samtaler. Tal om, hvorfor samme besked kan læses forskelligt.
Godt at vide
Eksemplerne er til diskussion – der findes ikke altid én rigtig fortolkning af en smiley. Undgå at bruge private beskeder fra elever uden tilladelse.
Sæt kommaet – på tavlen eller rundt på skolen
Hvad går aktiviteten ud på?
Eleverne finder steder, hvor kommaer mangler, og undersøger både læseregler og hvordan betydningen af en sætning kan ændre sig.
Det skal I bruge
- Sætninger skrevet på tavlen eller på papirark
- Blyanter eller tuscher
- Tape til poster på skolen (valgfrit)
- Evt. et ark med facit til vikaren
Sådan gør I
- Skriv sætninger uden komma på tavlen, fx “Lad os spise børn” og “Når læreren kommer begynder vi”.
- Lad eleverne foreslå, hvor kommaerne skal stå, og læs sætningerne højt både med og uden pause. Hvad kan modtageren tro, der menes?
- Vis mulige løsninger, fx “Lad os spise, børn” og “Når læreren kommer, begynder vi”. Tal om, hvorfor kommaet hjælper læseren.
- Som alternativ til tavlen kan du hænge sætninger op på forskellige steder rundt på skolen. Eleverne går rundt i makkerpar, noterer numrene og sætter kommaer i deres svarark.
- Gennemgå sætningerne i fællesskab. Lad eleverne begrunde deres kommaer og finde på en sætning, hvor et komma gør en stor forskel.
Tilpas til klassetrin
- 3.–4. klasse: Brug korte sætninger og forklar pauser i teksten. Start evt. med punktum og spørgsmålstegn, før eleverne prøver enkelte kommaer.
- 5.–6. klasse: Lad eleverne sætte komma i flere sætninger og forklare deres valg ud fra den kommamodel, klassen bruger.
- 7.–9. klasse: Brug længere sætninger og sammenlign, hvordan tegnsætning kan ændre en læsers forståelse. Følg skolens kommaregler.
Godt at vide
Tilpas sværhedsgraden til klassens niveau og de kommaregler, eleverne arbejder med. Aftal et afgrænset område, hvis eleverne går rundt på skolen.