Billedkunst

Hvad går aktiviteten ud på?

Træn observation, kreativitet og finmotorik.

Det skal I bruge

• Papir
• Blyanter

Sådan gør I

1. Vælg et enkelt motiv, fx en sko eller kop.
2. Eleverne tegner motivet uden at løfte blyanten.
3. Sammenlign de forskellige udtryk uden at kåre en vinder.

Godt at vide

Prøv også med lukkede øjne som frivillig udfordring.

Hvad går aktiviteten ud på?

Arbejd med farver, udtryk og stemning.

Det skal I bruge

• Papir
• Farveblyanter, tuscher eller maling

Sådan gør I

1. Vis eller nævn en stemning, fx ro, energi eller spænding.
2. Eleverne laver et abstrakt billede med farver og former.
3. De fortæller, hvilke valg der skaber den ønskede stemning.

Tilpasning til klassetrin

• 0.–2. klasse: Vælg en enkel stemning som glad, rolig eller spændt. Vis farveeksempler, og lad børnene tegne frit. Det er nok at pege på en farve og fortælle lidt om den.
• 3.–4. klasse: Brug to eller flere farver og former til at vise en stemning. Lad eleverne forklare, hvorfor de valgte dem.
• 5.–6. klasse: Undersøg farvekontraster og sammenhængen mellem farvevalg, komposition og stemning. Lad eleverne sammenligne forskellige fortolkninger.

Godt at vide

Giv mulighed for ikke at fremlægge personlige følelser.

Hvad går aktiviteten ud på?

Undersøg tredimensionelle former, figurer og forskellige måder at skabe udtryk på.

Det skal I bruge

• Ler eller modellervoks
• Underlag til bordene
• Enkle modelleredskaber (valgfrit)

Sådan gør I

1. Vis, hvordan man kan rulle, klemme, trykke og samle ler eller modellervoks.
2. Lad eleverne vælge et motiv: et dyr, en lille figur eller en fantasiskabning.
3. De skaber deres figur med forskellige former og overflader.
4. Sæt figurerne sammen i en miniudstilling, og lad eleverne fortælle om et valg, de har truffet.

Godt at vide

Brug lufttørrende ler eller almindelig modellervoks, hvis I ikke har keramikovn. Ingen opvarmning af voks i en almindelig vikartime.

Hvad går aktiviteten ud på?

Arbejd med, hvordan ansigter, kropssprog og former kan vise følelser i kunst.

Det skal I bruge

• Ler eller modellervoks
• Underlag til bordene
• Spejl eller billeder med ansigtsudtryk (valgfrit)

Sådan gør I

1. Tal om synlige udtryk for glæde, vrede, ro, overraskelse og tristhed. Ingen skal fortælle om private oplevelser.
2. Hver elev vælger en følelse og former et ansigt eller en figur i ler eller modellervoks.
3. De arbejder bevidst med øjenbryn, mund, kropsholdning eller figurens form.
4. I små grupper gætter eleverne på figurernes udtryk og forklarer, hvilke detaljer der giver dem idéen.
5. Afslut med at tale om, at en skulptur kan tolkes forskelligt.

Tilpasning til klassetrin

• 0.–2. klasse: Vis billeder af glade, triste eller overraskede ansigter. Lad eleverne forme et enkelt ansigt i modellervoks med mund og øjne, som viser en følelse. Det er fint at vise figuren frem uden at forklare.
• 3.–4. klasse: Lad eleverne vise følelser med både ansigtsudtryk og kropsholdning. Tal om, hvordan forskellige former kan ændre udtrykket.
• 5.–6. klasse: Brug bevidst mimik, proportioner og former til at vise en stemning. Lad eleverne sammenligne, hvordan de samme følelser kan vises forskelligt.

Godt at vide

Eleverne kan frit vælge en fiktiv følelse. Vurder udtryk og virkemidler frem for at bedømme elevernes personlige følelser.

Hvad går aktiviteten ud på?

Opdag hvordan farver blandes, og få forståelse for primærfarver, sekundærfarver og farvenuancer.

Det skal I bruge

• Rød, gul og blå maling
• Pensler og paletter
• Vand og papir
• Evt. beskyttelse til bordene

Sådan gør I

1. Vis de tre primærfarver i traditionel malingslære: rød, gul og blå.
2. Lad eleverne forudsige, hvad der sker, når de blander to farver ad gangen.
3. Eleverne afprøver blandingerne og noterer eller maler deres resultater på et farvekort.
4. Undersøg, hvordan mere eller mindre af den ene farve ændrer nuancen. Prøv eventuelt også med hvid eller sort.
5. Lav til sidst et lille billede, hvor eleverne bruger mindst tre selvblandede farver.

Godt at vide

Tal om forskellen på blanding af maling og lys. Med maling varierer resultaterne efter pigmenterne; elevernes egne forsøg er vigtigere end en helt bestemt farvetone.